Almind Auto · Møsvråvej 3, 6051 Almind · +45 50 19 40 40 · kontakt@almindauto.dk
1. Parter
Disse handelsbetingelser gælder mellem: Virksomhed: Almind Auto CVR-nr.: 45360504 Adresse: Møsvråvej 3, 6051 Almind Telefon: +45 50 19 40 40 E-mail: kontakt@almindauto.dk Kunde: Den person eller virksomhed, der køber varer eller serviceydelser hos Almind Auto.
2. Betaling
Betaling sker med kontant, faktura eller MobilePay, medmindre andet er aftalt.
Ved faktura er betalingsfristen 7 dage fra fakturadato, medmindre andet fremgår af aftalen.
Ved for sen betaling pålægges morarenter i henhold til renteloven samt eventuelle rykkergebyrer.
Hvis der med kundens accept bestilles reservedele uden for grossistens normale åbningstider (fx aften, nat eller weekend), kan der blive pålagt et ekstra gebyr for at dække de ekstraordinære omkostninger.
Almind Auto forbeholder sig retten til at opkræve et depositum, når det vurderes nødvendigt af hensyn til opgavens udførelse eller virksomhedens sikkerhed for betaling. Depositummet modregnes i den endelige faktura.
Arbejde udført uden for normal åbningstid — herunder aften, nat og weekender — afregnes pr. påbegyndt time efter gældende værkstedstimepris eller særskilt aftale.
Almind Auto forbeholder sig retten til at tilbageholde et indleveret køretøj som sikkerhed for betaling af forfaldne krav vedrørende det udførte arbejde på køretøjet, i det omfang betingelserne for tilbageholdsret efter dansk ret er opfyldt.
Køretøjet udleveres, når det betalingskrav, der lovligt kan sikres ved tilbageholdsretten, er opfyldt, eller der i øvrigt foreligger grundlag for udlevering.
3. Levering og udførelse af service
Serviceydelser (fx reparation, montering, dækskifte og dækhotel) anses for leveret, når arbejdet er udført, eller køretøjet afhentes.- Varer (fx dæk, fælge og reservedele) kan afhentes på værkstedet eller leveres efter særskilt aftale.
Risikoen for varer overgår til kunden ved levering eller afhentning.
4. Fortrydelsesret (forbrugere)
Ved onlinebestillinger eller aftaler indgået uden for værkstedets faste lokaler har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret jf. forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesretten gælder ikke for:
Serviceydelser, der er fuldt udført med kundens udtrykkelige samtykke.
Specialbestillinger, fx reservedele eller dæk bestilt specifikt til kunden.
Varer, der er taget i brug eller monteret.
Ønsker kunden at benytte sin fortrydelsesret, skal Almind Auto kontaktes inden fristens udløb.
Fortrydelsesretten gælder kun for forbrugere (private kunder) og ikke for erhvervskunder.
5. Returnering og reklamation
Returnering accepteres kun efter forudgående aftale og senest 14 dage efter købsdato.
Varer skal returneres ubrugt, i original emballage og mod fremvisning af kvittering.
Kunden afholder selv udgifter til returfragt, medmindre andet er aftalt.
Der gives 2 års reklamationsret jf. købeloven på fabriksfejl og mangler.
Reklamationsretten dækker ikke:
Almindeligt slid og ælde.
Fejl eller skader som følge af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller udefrakommende skader.
Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget. Reklamation inden for 2 måneder anses altid for rettidig.
Kunden har bevisbyrden for, at der foreligger en mangel, samt for hvornår fejlen eller manglen er opstået.
Almind Auto kan kræve dokumentation for udført arbejde, faktura eller anden nødvendig information, før en reklamation behandles.
Reklamation, der viser sig at være uberettiget, kan faktureres for den tid og eventuelle reservedele, der er medgået til undersøgelse og test.
5A. Fejlsøgning og samarbejdsværksteder
Almind Auto forbeholder sig retten til at anvende eksterne samarbejdsværksteder, specialister eller underleverandører i forbindelse med fejlsøgning, diagnosticering og reparation, når dette vurderes nødvendigt for opgavens udførelse.
Ved komplekse, periodiske eller elektroniske fejl kan Almind Auto ikke garantere en bestemt fejlfindingstid, leveringstid eller endelig løsning inden arbejdets påbegyndelse.
Fejlsøgning, diagnosticering og testarbejde udføres som en selvstændig faglig ydelse og faktureres efter medgået tid, uanset om fejlen endeligt kan konstateres eller afhjælpes.
Såfremt kunden vælger at flytte køretøjet til et andet værksted under et igangværende reparations- eller fejlsøgningsforløb, sker dette for kundens egen regning og risiko. Almind Auto hæfter ikke for udgifter til transport, bugsering, yderligere fejlsøgning, dobbeltarbejde eller øvrige følgeomkostninger hos tredjepart.
Almind Auto kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser, ventetid eller øvrige forhold hos samarbejdsværksteder, leverandører eller underleverandører, som ligger uden for virksomhedens direkte kontrol.
6. Dækhotel
Ved indlevering af dæk/fælge til opbevaring registreres kundens oplysninger og dækdata.
Almind Auto opbevarer dækkene forsvarligt, men påtager sig ikke ansvar for skader som følge af force majeure (fx brand, oversvømmelse, indbrud m.m.).
Kunden er ansvarlig for rettidig afhentning af dæk. Ved manglende afhentning kan der opkræves ekstra opbevaringsgebyr.
7. Klager
Klager skal fremsendes skriftligt pr. e-mail til kontakt@almindauto.dk eller med brev til ovenstående adresse.
Vi bestræber os på at behandle og besvare klager hurtigst muligt.
Kan der ikke findes en løsning, kan forbrugeren indbringe sagen for: Center for Klageløsning Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.naevneneshus.dk
8. Tvister og lovvalg
Alle uoverensstemmelser søges løst i mindelighed.
Kan en tvist ikke løses, afgøres sagen ved de danske domstole.
Dansk ret finder anvendelse.
9. Ikke-afhentede dæk og fælge
Dæk og fælge indleveret til opbevaring skal afhentes senest 12 måneder efter indlevering, medmindre anden skriftlig aftale er indgået.
Hvis kunden ikke afhenter sine dæk/fælge rettidigt, sender Almind Auto en skriftlig påmindelse til den oplyste e-mailadresse eller pr. brev.
Såfremt kunden fortsat ikke afhenter sine dæk/fælge inden for 30 dage efter påmindelsen, forbeholder Almind Auto sig ret til at bortskaffe eller sælge dækkene/fælgene uden yderligere ansvar.
Eventuelle indtægter ved salg tilfalder Almind Auto som dækning for opbevaringsomkostninger,håndtering og eventuel retslig inddrivelse.
10. Ejerskifte under igangværende opgaver
Hvis kunden overdrager eller sælger køretøjet, mens der udføres service eller reparation hos Almind Auto, fritager dette ikke kunden for betalingsansvaret.
Kunden hæfter fortsat for alle ydelser, reservedele og omkostninger, der er bestilt eller udført, uanset om køretøjet senere overgår til en ny ejer.
Eventuelle krav om betaling rettes mod den kunde, som indleverede køretøjet, medmindre andet er skriftligt aftalt med Almind Auto.
11. Ændringer i handelsbetingelser
Almind Auto forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne uden forudgående varsel.
De til enhver tid gældende handelsbetingelser findes på www.almindauto.dk.
Det er kundens ansvar at holde sig orienteret om de gældende handelsbetingelser ved indgåelse af nye aftaler.
Ændringer har ikke tilbagevirkende kraft og gælder kun for aftaler indgået efter offentliggørelsen af de opdaterede betingelser.
12. Ansvar for kundens egne reservedele
Almind Auto påtager sig intet ansvar for fejl, mangler eller følgeskader, der opstår som følge af reservedele leveret af kunden selv.
13. Afhentning af køretøj
Køretøjer skal afhentes senest 5 arbejdsdage efter færdigmelding, medmindre andet er aftalt.
Herefter kan der opkræves et parkerings- eller opbevaringsgebyr pr. påbegyndt dag.
14. Force majeure
Almind Auto er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftaler som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder men ikke begrænset til vejrforhold, leverandørsvigt, sygdom, tekniske nedbrud, strejke eller force majeure.
15. Ejerskab af udskiftede dele og priser
Udskiftede reservedele tilfalder Almind Auto, medmindre kunden forud for arbejdet har bedt om at få dem udleveret.
Alle priser er vejledende og inkl. moms, medmindre andet er oplyst.- Almind Auto forbeholder sig retten til at justere priser i tilfælde af prisændringer fra leverandører eller ændrede afgifter.